Hent sidens tekst som printvenlig pdf

Om sangen

Norrlandsk Folkevise er en frisk vise i mol og i trefjerdels-takt fra Sverige. Melodien har en let og dansant karakter, og den fungerer fint som dansesats eller som kanon. Den smukke molmelodi bliver kun mere interessant af, at den veksler mellem det lave og det høje syvende trin, og netop denne let ”svævende” karakter er noget af det, som man ofte forbinder med den særligt ”nordiske” klang.

Folkeviserne er oprindeligt blevet mundtligt overleveret fra generation til generation. Ofte havde visesangerne et repertoire, der indeholdt sange, der var mere end 500 år gamle. Det betyder, at visernes indhold både har handlet om sangernes egen hverdag og tid, men også at de sang om forholdene mellem mennesker helt tilbage til middelalderen. Forskellige sangere har forskellige måder at synge på, som også kan fortælle noget om dem selv, fordi man ofte vælger de sange, hvor teksten eller stemningen i sangen udtrykker noget, som man kender fra sit eget liv.

Her synger vi den på teksten ”Lai-da-di-da”, men der findes flere versioner af tekst til netop denne melodi. Den kendes således også under navnet ”Vårvindar Friska” med tekst af Julia Nyberg, og i Norge findes den med en alternativ tekst ”17. mai er vi så glad i” af Magrete Munthe. I Danmark har den fået ny alternativ tekst af Vidar Frandsen med titlen ”Anna og Anders” fra 1977.

Denne sang kan bruges til sangere i alle aldre og på alle niveauer. Den kan med fordel også bruges som processionssang.

Sangens struktur og muligheder

Sangen har en enkel struktur: 4 linjer med formen ABCB.

Trefjerdedelstakten giver mulighed for at arbejde med energi i valsetrinnet. De valsende skridt i form af ”gå” på 1 og 2 og ”samle” på 3 giver et anderledes bevægelsesmønster, som understøtter karakteren i denne sang, nemlig tyngde på 1-slaget og lethed i slutningen af takten.

Sangen kan med fordel synges i kanon, fx med en takts forskydning, men det kræver en stærk periodefornemmelse og sikkerhed i melodien, da klangene bliver ret krydrede undervejs. Til gengæld er det sjovt at få det til at svinge, når alle synger i trefjerdedelstakt.

Den kan også kombineres med 1-2 enkle solfastemmer, hvorved vi får smuk flerstemmighed.

Forslag til indstudering

Ekkosang og priksang

Start med at lære melodien rigtig godt. For at understøtte det kan det være en god ide at benytte ekkosang, hvor læreren synger for, eleverne synger efter. Lyt til, om de synger de rigtige toner, og ret dem, hvis der opstår usikkerhed.

Ekkosangen kan evt. understøttes af priksang – peg på tonerne i luften – i de tilfælde, hvor man kan blive i tvivl om tonehøjderne. Det gælder for eksempel, når der i takt 4 synges det lave 7. trin, d. mens der i takt 11 synges det høje 7. trin, dis, i to fraseafslutninger, der ellers kan ligne hinanden ret meget. Brug gerne lidt ekstra tid på at kæle for detaljerne, så bliver det meget sjovere at synge sangen.

Træk vejret sammen

Den første vejrtrækning er vi som regel enige om, men undervejs imellem fraserne er der ikke altid så meget tid til at trække vejret, for eksempel mellem 2. og 3. linje, hvor en tonegentagelse fylder takten ud. Her kan du med fordel vise vejrtrækningen med din krop, når du synger for.

Kanondans støtter periodefornemmelsen

En ganske enkel kanondans, hvor en linje svarer til en bevægelsesretning, understøtter i høj grad periodefornemmelsen, og dermed bliver det nemmere at synge i kanon. Det kunne se således ud:

Linje 1 (A) Gå til højre, brug 1 slagene til de store skridt mod højre, 3-slaget til at samle venstre fod til

Linje 2 (B) Gå til venstre, brug 1 slagene til de store skridt mod venstre, 3-slaget til at samle højre fod til

Linje 3 (C) 2 valseskridt ind mod midten, 2 ud i igen – så det svarer til melodiens nedadgående sekvens

Linje 4 (B) Dreje valsende rundt om dig selv, klap på 3 som tegn til, at vi starter forfra

Som det fremgår, er bevægelserne til linje 2 og 4 ikke mage til hinanden, selvom de har den samme melodi (B), da det netop er vigtigt, at de ikke kan forveksles, når vi synger i kanon. Vi skal med andre ord vide, hvornår vi er midt i sangen og hvornår den er slut, for at vi får udviklet en stærk periodefornemmelse.

SOLFA-stemmer

SOLFA er en enkel måde at introducere enkel flerstemmighed.

Sørg for at lave bløde fraserende håndtegn, så SOLFA-stemmerne bliver klangfulde og legato.

1. Start med overstemmen. Alle synger med og laver håndtegn med begge hænder.
2. Sæt overstemmen sammen med melodien. Stadig fraserende håndtegn.
3. Samme fremgangsmåde ved understemmen. Alle synger med og laver håndtegn med begge hænder.
4. Sæt de to stemmer sammen og l yt til de klange , som de skaber.
5. Sæt melodien sammen med begge SOLFA-stemmer

Vær opmærksom på, hvordan du laver håndtegnet til SI – der findes forskellige varianter.

Flere muligheder for udvidelse

Varieret stemmebrug

Mimesang (fx kun koregrafi eller dans, synge indeni hovedet)

Koreografi

Solo – tutti fx linje 1 overfor resten af sangen

Intro: Kanon efter 1 takt eller tætført kanon efter 1 slag.

Udvikling af form til brug ved koncert: Hvor mange delelementer skal præsenteres hver for sig, før de sættes sammen? Intro – midte – slutning

Du finder noden her

eller Børnekor – med poesi og bevægelse 2, Folkeskolens Musiklærerforening, 2011