Skip to content
Hent sidens tekst som tekst som printvenlig pdf

 ”Musik med afstand” – Hey Bobby 

Om sangen 

En god fællesskabsleg og fokussamler, som med garanti kaster et grin eller flere af sig. 

Teksten: 

Ooouh yeah! 

Hey Bobby, oh yeah! 

Hey Bobby, hey Bobby, hey Bobby 

Ooouh yeah! 

Placering 

Alle står i rundkreds. En plads i kredsen udnævnes til at være ”Bobbys” plads. Eleven, der står på denne plads, er den første ”Bobby”. Eleven til højre for ”Bobby” har nr. 1, eleven ved siden af igen nr. 2, den næste nr. 3 osv. hele vejen rundt. 

Legen 

Legen starter med, at remsen siges af alle, mens man skiftevis klapper på lår og i hænder i puls. Herefter sender ”Bobby” turen afsted ved at sige f.eks. ”Bobby til 3”. Eleven på plads nr. 3 skal nu skynde sig at sende turen videre (”3 til 7”), indenfor det tempo, som pulsklappene tillader. Turen sendes rundt, indtil en deltager ikke får sendt turen videre i tide. Hele gruppen udbryder nu et ’Ooouh yeah!’ og fortsætter remsen, mens deltageren, der kiksede, må gå ned og stille sig på ”Bobbys” plads. Den tidligere ”Bobby” rykker en plads til højre og bliver nu nr. 1. Den tidligere nr. 1 rykker en plads og bliver nr. 2 osv. op til den ledige plads, hvor den nye ”Bobby” før stod. Når remsen er færdig, er det nu den nye ”Bobby”, der sætter rundsendingen i gang. 

Forslag til forenkling 

Legen kan gøres mere enkel ved at lade eleverne blive stående på samme plads og ha ve det samme nr. hele tiden. Rollen som ”Bobby” flytter således placering i kr edsen, alt efter hvem, der får titlen. 

Legen kan også bruges med ele vernes egne navne. 

Sæt tempoet ned (eller op), så det passer til gruppen. 

Find sammen på et mere udfordrende klappemønster, hvis det bliver for simpelt. 

Tværfaglighed 

Brug legen ifm. sprogfag, hvor tallene f.eks. på engelsk eller tysk kan øv es.