Hent sidens tekst og node som printvenlig pdf
Giv lys igen
Om sangen
Den poetiske sangskriver Jakob Aksglæde med kunstnernavnet Aksglæde har siden sin debut EP i 2016 vundet stor popularitet. Sidste år udgav han albummet ”Ting ændrer sig” med singlen ”Giv lys igen”, der blev ekstra udbredt blandt de unge, efter den blev sunget i årets X-Factor af Nikoline Steen Kristensen.
Aksglædes tekstunivers får desuden en del opmærksomhed, og det er derfor oplagt at dykke ned i tekstmaterialet, når I arbejder med sangen.
Lær sangen
Selv beskriver Aksglæde sine sange som ”digtsamlinger, man kan danse til”. Han finder de bedste historier i sine egne oplevelser og siger: ”Det resonerer bedst i mig, når jeg slår ned på noget, som jeg selv har oplevet. Jeg er ikke protestsanger. Jeg skriver hverken om Lars Løkke eller om global opvarmning. Tidligere sangskrivere pegede fingeren ud mod samfundet, på verdensstrukturer og politikere. Men i dag har en højere levestandard og de sociale mediers fremtog gjort, at vi er mere tilbøjelige til at have os selv som vores egen primære interesse. Af samme grund sætter jeg fokus på menneskets indre kampe – jeg er en følelsesmæssig protestsanger.”
Aksglæde har kontrakt med Copenhagen Music, hvor man kan læse mere om ham (https://cphmusic.dk/velkommen-til-aksglaede/).
Lær liftet kor
Lytteopgave: Beskriv sangens stemning
- Lad eleverne lytte til sangen – gerne et par gange, og bed dem undervejs skrive eller tegne deres tanker. Hvilken stemning kommer de i? Hvilke ord lægger de mærke til? Hvad får sangen dem til at tænke på?
- Tag en snak i klassen om, hvad eleverne har skrevet.
Lytteopgave: Formanalyse
1: Lyt sangen igennem flere gange og lav en formanalyse. Hjælp eleverne til at forstå de forskellige dele af sangen ved både at afspille den i sin helhed, men også at stoppe op under vejs og se, om de genkender formledene.
Lær omkvædet
Formen ser således ud:
- Intro (som er et halvt omkvæd)
- Vers 1
- Bro
- Omkvæd
- Vers 2
- Bro
- Omkvæd
Lær verset
- Bro (break down)
- Halvt Omkvæd
- Bro med omkvædshale (”giv lys igen”)
- Outro (omkvædshalen (”giv lys igen”)
2: Snak om, hvilken funktion de forskellige formled har i sangen. Lyt gerne til delene flere gange undervejs i analysen.
Inspiration til snakken:
Intro: Her får vi præsenteret en del af omkvædet som en ”appetizer” til, hvad vi har i vente. Man snakker ofte om, at popmusik – særligt i dag, hvor så meget musik er tilgængeligt på streamingtjenester – har ganske kort tid til at fange lytteren og gøre os interesseret i at lytte resten af nummeret. Det er en måde at fange os hurtigt.
Vers: Her får vi præsenteret lidt mere af historien. Ofte er versene mere teksttunge end omkvæd, og det gør ikke noget, at vi ikke kan huske det hele med det samme.
Bro: Denne del er bindeledet mellem vers og omkvæd. Sangen bygger langsomt op og vi fornemmer, at vi er på vej videre, og at en form for ”forløsning” er på vej.
Omkvæd: Det er, hvad man kalder for sangens ”hook” – altså det, der fanger os, som vi husker efter at have hørt sangen og den del, vi typisk først kan synge med på.
Break down bro: Her holder vi et lille roligt ”ophold”. Sangen bevæger sig ned i dynamik og holdes kun i gang af flydeakk order og knips. Halvvejs inde i break down broen sætter bassen ind igen f or at bygge op til omkvædet. Til slut kommer en ”susende” synth-effekt ind og en opadgående synth-melodi for at bygge endnu mere op til den store ”omkvædsforløsning”. Den slags ”musikalsk dynamik-drama” går ofte lige i kroppen på os.
Til slut leger sangen med små genkendelige, men stadig overraskende momenter, når omkvædet allerede efter en enkelt linje går videre til broen, som sættes sammen med omkvædets ”hale”.
3: Snak om ”pop-opskriften”.
Denne form er en typisk opskrift på et godt pop-hit. Lyt evt. på andre sange med lignende formled til sammenligning. Eller I kan prøve at skrive et pop-hit selv (se inspiration under ”temaforløb”).
Lytteopgave: Musikanalyse
Idéer til musikanalytiske spørgsmål:
- Hvilke instrumenter kan I høre? (Nogle instrumenter er muligvis svære at genkende. Snak f.eks. om, hvad en synthesizer er og om guitareffekter)
- Hvordan lyder trommerne? Lyt bl.a. efter akustiske og elektroniske lyde.
- Hvornår ligger der korstemmer?
- Hvordan kan man beskrive korstemmerne? (De ligger f.eks. ”homofont”, hvilket vil sige, at de følger melodien).
Læg mærke til koret i omkvædet – hvordan ligger det? (Melodien er ”oktaveret”, hvilket vil sige, at den samme melodi synges i to forskellige oktaver. Snak om, hvad en oktav er. Syng f.eks. på solfa (do-re-mi-fa-so-la-ti-do) eller på trin (1-2-3-4-5- 6-7-8) for at illustrere det. Prøv også gerne, om I kan synge omkvædet i to oktaver)
Stemmeanalyse: Hvordan vil I beskrive Aksglædes vokal (altså måden, han synger)? Hvordan synes I f.eks., han udtaler ordene? Hvordan er hans klang? Hvordan lyder det som om, han ser ud, mens han synger?
Lyt til Nikoline Steen Kristensens version fra X-Factor 2021, og lav en sammenlignende musikanalyse. Hvordan synger hun den? Hvordan er arrangementet? Hvordan er tonearten (og hvorfor er den anderledes end originalen)?
Indstudering (se noden sidst i pdf’en)
Sangen egner sig til at arbejde med kvalitetsbevidst fællessang i musikundervisningen, evt. med flerstemmighed enkelte steder. For at den kan fungere godt, kræver det en veltilrettelagt og præcis indstudering, som du kan få hjælp til i videoerne.
OBS: Med en sang som denne, er det ikke så vigtigt, at I synger præcis det, der er noteret i noden. Det afgørende er, at du beslutter dig for, hvordan jeres version skal være, og at du er konsekvent i det, du foresynger for eleverne.
1. Når I har brugt god tid på lytteøvelserne, har I allerede et godt forspring til at lære sangen.
2. Overvej, om eleverne skal have et tekstark eller node til indstuderingen. Hvis de har et godt overblik over sangen og stor t set kan den allerede , vil det være fint at lade dem lære den ”på øret”. Har de derimod behov for at kunne følge med i teksten, kan det give overskud til arbejdet med at få rytme og melodi helt på plads, hvis de får en tekst/node i hånden.
3. Start gerne med at lære sangen bagfra, så I starter med omkvædet. Her handler det særligt om at hjælpe eleverne til at komme præcist ind på ottendedelsoptakten, og til at frasere det lange ”uh” ens.
4. Herefter kan I lære broen. Der er en masse lifts i broen, men ofte vil det ikke være nødvendigt at italesætte. Prøv til en start at se, om ikke eleverne naturligt har fanget det ved at have hørt sangen mange gange under lytteøvelserne. I kan med fordel gå ”afrikanske grundtrin” for at holde en fælles puls og navigere efter, hvornår I rammer lige på 1-slaget. Det kan I se i videoen.
5. Når I skal lære verset, vil det være godt at gå i deltaljen med at få styr på rytmen. Start med at fjerne tonerne og kun fokusere på rytme og tekst ved at lave ekko-talekor. Husk at holde en tydelig puls, og vær ikke bange for at gentage hver enkel linje, indtil rytmen er på plads.
Tip: Husk undervejs at synge det, I har lært, i dets helhed. Har I f.eks. lært broen og omkvædet, så syng det hele igennem, gerne med variationer og gode stemmeanvisninger for at få det endnu lækrere. Når vi skifter i mellem at arbejde i detaljer og i helhed, holder vi motivationen.
Se videoerne for hjælp til indstudering af de forskellige stykker.
Lær broen