Sangpakke til Grundlovens fødselsdag
I anledningen af Grundlovens 175-års-fødselsdag, sætter vi i Sangens Hus spot på demokrati og fællesskab.
”Når vi synger sammen, hører vi sammen.”
Sådan er der mange, der oplever det at synge sammen. I Sangens Hus vil vi gerne tilføje, at alle har en stemme, og alle kan bruge stemmen til at
ytre sig med ind i et fællesskab. For når vi bruger vores stemmer til at synge med – sammen – så er det en enkel måde at mærke, at vi alle har en vigtig stemme i fællesskabet, og at alle stemmer har værdi i fællesskabet. På den måde kan vores fælles sang blive et billede på, at vi lever i et land med demokrati, hvor Grundloven sætter rammerne. Derfor opfordrer vi til at fejre Grundlovens med sang.
Alle kan være med
I sangpakken finder du både sange, som er særligt gode at synge sammen med børn, mens sanglegen »Daw godaw« er en god måde at få hilst på hinanden til et fællessangsarrangement uanset om man er barn eller voksen.
I sangpakken er der fokus på, at der er noget til alle aldre og forskellige typer af fællessang.
Den nye grundlovssang
I februar 2024 udskrev Sangens Hus, Højskolerne og DR en sangkonkurrence i anledning af 175-året for Grundloven. Juryen har modtaget og gennemgået 99 sange.
Vindersangen indgår i DR’s dækning af jubilæet for Grundloven og bliver sunget til åbningen af Folkemødet på Bornholm – og du har mulighed for at synge med! Node og tekst er nemlig også en del af sangpakken.
Du finder materialet, Grundlovens Fødselsdag, HER, og nedenfor kan du se video-guides til alle sangene.
02: Grundlovens fødselsdag: Sigurd – rytme